Rishøjen skal være et dejligt sted at være
Det lyder måske enkelt.
Men for os betyder det rigtig meget.
Rishøjens Børnehus skal være et dejligt sted at være, både for børn og voksne.
For børn mærker de voksne omkring sig. De mærker stemningen, relationerne, glæden, roen og måden, vi taler til og om hinanden på.
Derfor begynder et godt børneliv for os med gode relationer.
Vi ønsker et hus, hvor vi møder hinanden med varme, respekt, nysgerrighed og anerkendelse – uanset om man er barn, forælder eller medarbejder.
Vi ser barnet – og vi ser med barnet
Alle børn er forskellige.
De kommer med forskellige personligheder, erfaringer, relationer, ressourcer og behov.
Derfor tror vi heller ikke på, at alle børn altid skal mødes på samme måde.
Vi forsøger både at se på barnet med vores pædagogiske faglighed og at se med barnet og være nysgerrige på, hvordan verden opleves fra barnets perspektiv.
For det, der giver mening for en voksen, giver ikke nødvendigvis mening for et barn.
Og nogle gange skal vi voksne ændre vores perspektiv, før vi kan hjælpe barnet.
Barnet har altid en grund
Det er en af de vigtigste grundtanker i vores pædagogik:
Børn har altid en grund til at gøre, som de gør.
Når et barn bliver vredt, trækker sig, råber, ikke vil være med eller reagerer på en måde, der udfordrer os, forsøger vi derfor ikke kun at spørge:
“Hvordan får vi barnet til at stoppe?”
Vi spørger også:
“Hvad forsøger barnet at fortælle os?”
“Hvad mon barnet oplever lige nu?”
“Hvad i omgivelserne eller fællesskabet gør situationen svær?”
“Og hvad kan vi voksne gøre anderledes?”
Vi ser aldrig barnet som problemet.
Nogle gange kan de rammer eller den sammenhæng, vi har placeret barnet i, være svære for barnet at være i.
Det er de voksnes ansvar at være nysgerrige på forskellen.
Børn skal ikke behandles ens for at behandles ligeværdigt
Vi ønsker at give alle børn gode muligheder for at trives, udvikle sig og være en del af fællesskabet.
Det kræver nogle gange, at vi gør noget forskelligt.
Ét barn har måske brug for en voksen tæt på.
Et andet har brug for mere tid.
Et tredje har brug for færre børn omkring sig.
Og et fjerde har brug for et lille skub til at turde prøve noget nyt.
Derfor arbejder vi med differentierede pædagogiske læringsmiljøer.
Ikke fordi nogle børn skal have mere end andre, men fordi børn kan have brug for forskellige ting for at få gode muligheder for at deltage.
Små fællesskaber med plads til den enkelte
En vigtig del af vores hverdag er derfor de små fællesskaber.
Her bliver det lettere for den voksne at få øje på det enkelte barn.
Vi kan være tættere på legen, samtalen og relationerne og bedre opdage, når et barn forsøger at komme ind i fællesskabet eller har brug for hjælp.
Men små fællesskaber handler ikke kun om det enkelte barn.
De handler også om at lære at være noget for andre.
Hos os skal børn opleve:
Jeg hører til.
Jeg har noget at bidrage med.
De andre har brug for mig.
Og jeg har brug for dem.
Børn kan og vil verden
Vi ser børn som kompetente, nysgerrige og aktive deltagere i deres eget liv.
Børn vil undersøge.
De vil prøve.
De vil forstå.
De vil være med.
Og nogle gange vil de gøre tingene på en helt anden måde, end vi voksne havde forestillet os.
Det skal der være plads til.
Derfor følger vi børnenes spor og forsøger at skabe en hverdag, hvor deres interesser, initiativer og nysgerrighed får betydning for det, vi gør.
Børn har ret til en stemme i deres eget liv
Børn bestemmer ikke alt i Rishøjen.
Det er de voksnes ansvar at skabe trygge rammer og træffe de beslutninger, som børn endnu ikke kan eller skal tage ansvar for.
Men børn har ret til at blive taget alvorligt.
Derfor arbejder vi med børnenes medbestemmelse og medindflydelse.
Det kan være de små valg i hverdagen:
Hvad har jeg lyst til at lege med?
Vil jeg være ude eller inde?
Hvad kunne være spændende at lave i næste uge?
Men det handler også om noget større:
At barnet oplever, at min mening betyder noget, og de voksne lytter til mig.
Det er begyndelsen på demokratisk dannelse.
Vi går foran, ved siden af og bagved
Den voksnes rolle ændrer sig hele tiden.
Nogle gange skal vi gå foran og vise barnet vej.
Nogle gange skal vi gå ved siden af, være nysgerrige sammen og støtte barnet undervejs.
Og nogle gange skal vi turde gå bagved, give plads og lade barnet opdage, eksperimentere og lykkes selv.
God pædagogik handler for os om at kunne mærke forskellen.
For hjælper vi for meget, tager vi noget fra barnet.
Hjælper vi for lidt, kan barnet stå alene med noget, det endnu ikke kan mestre.
Barndommen har værdi lige nu
Vi skal selvfølgelig være med til at forberede børnene på det, der kommer senere.
På børnehaven.
På skolen.
På livet.
Men børn er ikke kun mennesker, der er på vej til at blive noget.
De er allerede nogen.
Derfor har barndommen værdi i sig selv.
Der skal være tid til leg, fantasi, venskaber, fordybelse, fjollerier, mudder, nysgerrighed, mod, konflikter, grin og alle de andre ting, et rigtigt børneliv består af.
Det er de voksnes ansvar
Vi stiller krav til børnene.
Men vi stiller også krav til os selv.
Det er vores ansvar at skabe rammer, hvor børn får mulighed for at lykkes.
Derfor skal vi være nærværende, positive, indlevende og respektfulde i vores møde med børnene.
Vi skal være fagligt nysgerrige på vores egen praksis og turde spørge:
“Er det barnet, der skal gøre noget anderledes, eller er der noget, vi voksne skal ændre?”
For os er det en vigtig del af høj pædagogisk faglighed.
Hvis et barn kunne beskrive Rishøjen...
...så håber vi, det ville lyde nogenlunde sådan:
Her kender de mig.
Her lytter de til mig.
Her må jeg være mig.
Her hjælper de mig, når noget er svært.
Her har jeg venner.
Her må jeg prøve selv.
Her må jeg være nysgerrig, fantasifuld og modig.
Her er jeg vigtig.
Og måske vigtigst af alt: