Tilbagemelding på tilsynsbesøg 2022

Dagtilbud: Rishøjen 

Dato for observation: 3.6.22 kl. 8.30-10.30

Dato for tilsynssamtalen: 9.6.22 kl. 9-11

Pædagogisk konsulent: Winnie Breilev

Lovgivning
Ifølge Dagtilbudsloven skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i dagtilbud, og den måde opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer. 

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at: 
•    Dagtilbuddet styrker børns trivsel, udvikling og læring 
•    Dagtilbuddet varetager opgaverne på faglig og økonomisk forsvarlig måde 
•    Forebygge og gribe ind så eventuelle problemer ikke udvikler sig 
•    Borgerne får den service, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger og retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 

De generelle tilsynsbestemmelser fastslår, at tilsynet skal omfatte både den indholdsmæssige del af dagtilbuddets arbejde, og den måde hvorpå dagtilbuddet løser sine opgaver. Dermed indeholder det pædagogiske tilsyn både en pædagogisk udviklingsopgave, en kontrolopgave samt en dokumentationsopgave.

I praksis udføres tilsynet af en pædagogisk konsulent.

Tilsynsrapporten beskriver:
•    Observationerne fra pædagogisk praksis i hverdagen som den pædagogiske konsulent har gjort under et uanmeldt besøg
•    Emner fra den efterfølgende samtale med leder/områdeleder og personaler og evt. forældrerepræsentant. Herunder også de situationsbeskrivelser som dagtilbudslederen bringer med til samtalen.

Konklusion på tilsynsbesøget 
Hvad viser tilsynet:
Rishøjen lever op til intentionerne i dagtilbudsloven, den pædagogiske læreplan samt Køge Kommunes politikker. 
Dermed giver tilsynet ikke anledning til opfølgende eller skærpet tilsyn. 

Fremadrettede opmærksomhedspunkter i udviklingen af den pædagogiske kvalitet
På baggrund af drøftelserne i tilsynssamtalen kan der med fordel være fokus på følgende opmærksomhedspunkter i den kommende periode:

•    Udvikle praksis omkring arbejdet med børns sprog, så indsatser bliver mere systematiske og de muligheder og redskaber som allerede findes i dagtilbuddet, i højere grad bliver anvendt bl.a. læseleg, SprogTrappen mm. 

•    Øget fokus på børnenes perspektiv/barnets perspektiv i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter og evaluering af læringsmiljøet.

Opfølgning på opmærksomhedspunkter fra sidste tilsyn (2021):

•    At Rishøjen fortsætter med at vedligeholde og udvikle den evaluerende pædagogiske praksis – med fokus på sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring udvikling og dannelse. 

Siden sidste tilsyn har leder og medarbejdere arbejdet på at implementerer en evalueringskultur i dagtilbuddet. Der har bl.a. været fokus på forskellen mellem hverdagsevalueringer af bl.a. aktiviteter/kortere forløb og længerevarende strukturerede evalueringer af læringsmiljøet. Leder og læreplansgruppen i dagtilbuddet har udviklet et skriftligt evalueringsredskab, som de kalder evalueringsblomsten. Evalueringsblomsten er bygget op omkring en observation eller en praksisfortælling. Ud fra observationen guides medarbejderne ved hjælp af redskabet til at reflekterer over sammenhængen til læringsmiljøet, børneperspektivet, leg mm. Samtidig lægger modellen op til at, reflektere over hvad næste skridt kan være, hvem der er ansvarlig og hvilke handlinger og justeringer i læringsmiljøet det evt. kræver. 

På hvert andet personalemøde laves målrettede evalueringer, hvor udvalgte mål fra læreplanen evalueres. Efterfølgende justeres praksis. Lederen fortæller også, at hun er tæt på det pædagogiske arbejde i dagligdagen, og er med til at fastholde og støtte aftaler mm. så nye tiltag på baggrund af evalueringer implementeres.

Observationer 
Det fysiske læringsmiljø i både vuggestue og børnehave, understøtter børnenes sproglige udvikling bl.a. i form af bøger, plakater, billeder mm. på væggene. Materialer som fx spil og udklædningstøj er tilgængeligt for børnene og ruminddeling og indretning inviterer til forskellige lege og aktiviteter. Der er tydelighed i rummene, så børnene ved, hvad de må og kan. Fx her kan man lege med Lego, og der må være xx antal børn i rummet (visuelt vist med både tal og tegn).

Observationen startede i vuggestuen, hvor der var 5/6 børn og to medarbejdere. De ældste vuggestuebørn var taget på tur til springcenteret sammen med dagplejen. 
I grupperummet blev der serveret formiddagsmad for de yngste børn, som efterfølgende skulle ud at sove formiddagslur. Medarbejderne var nærværende, havde øjenkontakt med børnene, smilede og var bevidst om at sætte ord på samværet fx ”nu får du hagesmæk på og så skal du have lidt formiddagsmad” eller ”hov kan du se at XX blev forskrækket, det er derfor han græder lidt”. 
Medarbejderne gentog børnenes verbale udspil og indimellem blev der anvendt tegn og fagter som understøttende kommunikation.
Ved måltiden fik børnene god tid til at øve sig i at hælde vand i egne glas. Da et barn hældte ved siden af glasset, benyttede medarbejderen situationen til at eksperimenterer med vandet på bordet sammen med barnet. 
Refleksion: Når medarbejderne grundlæggende har en undrende og nysgerrig tilgang til aktiviteter og samvær, er de med til at lægge fundamentet for den science tilgang som børnenes læring gennem hele livet bl.a. vil bygge på. Medarbejderne skal, som i den beskrevne situation, gå med børnenes nysgerrighed og samtidig rammesætte aktiviteten. 

Stemningen i vuggestuen var rolig og tryg. I løbet af observationen blev flere børn afleveret af deres forældre. Medarbejderne afstemte efter kendskab til barnet og barnets signaler, hvem der bedst kunne modtage barnet på en tryg og genkendelig måde.
Senere på formiddagen delte vuggestuegruppen sig yderligere, og en gruppe gik på tur med en medarbejder.
Refleksion: Vuggestuen deler børnene op i mindre grupper dagligt og flere gange i løbet af dagen. Dette skaber ro, overskud og læring for de mindste børn, som helt naturligt oplever nærværende og tilgængelige medarbejdere. 

En medarbejder fortalte, at lige for tiden var der mange børn som sover om formiddagen. Derfor gør medarbejderne lidt mere ud af at sætte aktiviteter i gang og gå på ture efter frokost for den børnegruppe.

I børnehaven blev det fortalt, at fredage er den dag, hvor personalet på skift (to ad gangen) har tid til ”andet arbejde”, så som forberedelse og planlægning. Det betød, at der var udarbejdet en struktur for de øvrige medarbejderne, hvor alle var til rådighed for børnene i grupperummene og på legepladsen.  
Medarbejderne fulgte børnenes initiativer, og deltog i lege/aktiviteter på børnenes opfordring. Børnene valgte frit, hvor de havde lyst til at lege og med hvem.
Rundt i de forskellige rum og på legepladsen blev der observeret dukkelege, dialogisk læsning, krea-aktiviteter, fodbold, motoriklege og fodbad/fodmassage. Medarbejderne deltog i legene og havde fokus på at guide børnefællesskabet og inviterer ind i legene. 

På legepladsen deltog en medarbejder i en sandkasseleg sammen med et barn. Samtidig var der et andet barn i sandkassen, som ikke havde lyst til at deltage i en fælles leg, og sad lidt alene og legede. Medarbejderen arrangerede en stor fælles ”ovn” i sandkassen, som det andet barn blev optaget af, og på den måde udviklede legen sig til en fælles leg. Medarbejderen skabte deltagelsesmuligheder.

På legepladsen spillede en medarbejder fodbold med 4-5 børn. Der var god stemning og alle var meget engagerede. Børnene var optaget af at tælle point, og medarbejderen hjalp med at holde styr på, hvem der scorede mål osv. I fodboldlegen var der mange forskellige roller, og de børn, der kom til og ville deltage i legen, fik alle en rolle og en mulighed for at være med.
Refleksion: Under aktiviteten opstod mange muligheder for at uddybe og arbejde med før-matematiske begreber, som børnene var optaget af f.eks. ”vi er bagud og I er foran” eller ”17 point er mest ikke?”. Medarbejderne kan overveje, hvordan der på en legende og mere bevidst måde kan arbejdes endnu mere med disse begreber i aktiviteten.   

Stemningen var god og medarbejderne var nærværende. Medarbejderne hjalp børnene med at løse konflikter, og anvise måder at løse konflikterne på. Kommunikationen mellem børn og medarbejdere var anerkendende, og der var en behagelig tone.

Situationsbeskrivelser/videoer til brug i pædagogisk tilsyn 2022

Første situationsbeskrivelse fremhæver dagtilbuddet, hvad de lykkedes særligt godt med.

1.    Rishøjen arbejder med et forsøg, hvor der ikke holdes den traditionelle samling kl. 9 for hele gruppen. Dagtilbuddet oplevede ofte, at der var nogle børn, der blev ekskluderet fra samling. Samtidig oplevede de også, at børnene ofte blev afbrudt i deres leg, og at medarbejderne havde svært ved at følge børnenes spor. Med ændring af praksis oplever medarbejderne at være bedre i stand til at følge børnenes spor og fange børnenes interesse, lige der hvor den er. 
Tanken om en fælles samling som start på dagen, er evalueret og organiseret på en ny og anderledes måde. Det pædagogiske formål med samlingen, som f.eks. lytte til fælles beskeder, lytte og fortælle for hinanden og introduktion af dagens program, blev svært i den store gruppe, og flere børn blev ekskluderet fra fællesskabet, da de ikke var i stand til at ”læse koderne for samling”. Med den nye struktur er de pædagogiske tanker omkring samling stadig til stede, dog i en mindre gruppe og hen over formiddagen. 
Elementer som sang, læsning, lytte og opmærksomhed på andre børn implementeres i løbet af formiddagen i de små grupper. 
 
Anden situationsbeskrivelse beskriver en problematik, hvor dagtilbuddet er udfordret.

2.    Rishøjen har ændret den traditionelle måde at organiserer frokostmåltidet på. Tidligere spiste alle børn inde på stuen på samme tid. Medarbejderne og børnene oplevede, at der var en del venten på tur ved håndvasken og mange børn samlet på en stue. Efter måltidet, skulle der fejres og vaskes borde af mellem alle børnene. Nu har Rishøjen delt børnene op i 3 grupper, og spiser i 3 hold i alrummet. Ordningen og organiseringen fungerer generelt godt, dog bøvler de med, at ”ventekøen” er blevet flyttet ud i gangen. Her venter børnene på, at de andre børn er færdige med at spise, før de kan sætte sig.
De børn der er meget sultne, får selvfølgelig lov til at spise på et af de første hold. Lederen fortalte, at udfordringen muligvis ligger på personaleplan, i forhold til struktur, aftaler og dagens videre forløb (tid). Ledelse og medarbejder vil på næste personalemøde sammen reflekterer over, hvad det kan skyldes, at børnene står og venter for at komme ud til frokost i fællesrummet. Intentionen med en anden organisering af frokosten var ikke mere ventetid. 
I forbindelse med de kommende refleksioner, kunne det give mening at gå på opdagelse i børnenes perspektivet omkring frokosten. I kan evt. finde inspiration til arbejdet med dette via linket: Børnemosaikker | EVA   

Mulighed for at leder eller konsulent kan uddybe udvalgte punkter fra spørgeskema:
De drøftede emner fra ”spørgeskemaet til lederen”, er beskrevet i andre afsnit af rapporten.

Sammenfatning

Under tilsynssamtalen deltog leder, områdeleder, pædagog fra vuggestuen (fagligt fyrtårn) og pædagogisk konsulent.

Under tilsynssamtalen drøftes det hvilken kulturændring Rishøjen har været igennem det sidste 1,5 år og fortsat vil være i gang med. Lederen blev ansat i løbet af tiden med Corona og mange medarbejdere er skiftet ud inden for et par år. Samtidig er der kommet ny lovgivning på dagtilbudsområdet, og det nationale pædagogiske grundlag og den styrkede læreplan er blevet det bærende element i forhold til alt pædagogisk arbejde i alle dagtilbud. Processen med at få implementeret alt dette tager tid, men leder og medarbejder udtrykker, at de er godt på vej og medarbejderne tager ejerskab af husets fælles værdier (hvilket også sås i den uanmeldte observation). Samtidig er forældrene glade for Rishøjen, og bakker op omkring det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet.  

Et par af de elementer som ledelse og medarbejdere har arbejdet grundigt med, er madkultur og læringsmiljø hele dagen.
Madkultur: Børnene har hidtil spist alle måltider i hver deres gruppe, alle børn samtidig. Medarbejderne oplevede, at måltiderne havde udviklet sig til en stund fyldt med regler og hyppige konflikter. Børnenes perspektiv var ikke til stede og ofte var børnene sultne når de gik fra bordet.  Derfor besluttede leder og medarbejdere at skabe en stor forandring omkring måltidet. Børnene spiser nu i 3 hold i fællesrummet, børnene vælger selv, hvad de vil spise, ud fra udvalget, og der er fokus på stemning, relationer, nærvær og samtaler. For at komme dertil arbejdede leder og medarbejdere med EVA’s materiale om madkultur. Det var vigtigt, at lederen kunne stå inden for, at måltiderne og pædagogikken omkring måltiderne, byggede på et vidensgrundlag og ikke de enkelte medarbejderes egne synsninger og habitus.
Effekt har været flere mætte børn, god stemning, længere og dybere samtaler og færre konflikter.  
Læringsmiljø hele dagen: Leder og medarbejdere har valgt at små grupper med en medarbejder og 4-8 børn, skal være udgangspunktet for strukturen i huset, fremfor den traditionelle opdeling med stuer/grupper med en større gruppe børn og 2-4 medarbejdere. Hver medarbejder har dermed det overordnede ansvar for en lille gruppe børn, men kan selvfølgelig hente sparring hos kollegaer. Leder udtrykker, at det kræver høj faglighed og medarbejdere som tør og vil sætte sig selv i spil. De enkelte grupper arbejder ud fra en struktureret plan hen over ugen, hvor alle aktiviteter er synlige.
Leder og medarbejder fortalte, at tanken om læringsmiljø over hele dagen lige så stille er ved at blive implementeret. Dette kræver dog ind imellem en del nytænkning og omlægning af vaner, men til gængæld udnyttes hele dagen til ordentligt organiseret og planlagt pædagogisk arbejde. Hele åbningstiden inddrages, og flere aktiviteter lægges efter frokost, end tidligere. Dette gør sig både gældende for vuggestuen og for børnehaven. Vuggestuen vælger f.eks. ofte at gå på tur med de yngste børn allerede kl. 8, da der så er tid til formiddagslur omkring kl. 9, frokost og derefter planlagte pædagogiske aktiviteter.  
I børnehaven er der en medarbejder, som er koordinator. De øvrige medarbejdere i børnehave melder ind til koordinatoren, hvis de har børn i deres primærgruppe, som har brug for ekstra opmærksomhed/stimulering i forhold til f.eks. sprog, motorik, selvregulering mm. Koordinatoren sætter herefter grupper sammen om eftermiddagen, som tilgodeser børnenes behov. De enkelte medarbejdere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter eller ture for gruppen ud fra børnenes behov. 

Dagtilbuddet skal som noget nyt, sammen med resten af områdets dagtilbud, udføre en børnemiljøvurdering ud fra DCUM’s materiale ”Dagtilbudstermometret. (Dansk center for undervisningsmiljø). Materialet stiller skarpt på børneperspektivet og det at være barn i Rishøjen. Leder og medarbejdere er interesserede i at få tænkt børneperspektivet endnu mere ind i planlægningen af læringsmiljøet og samtidig øve sig i at arbejde databaseret.

I forhold til tidlig indsats og børn i udsatte positioner har Rishøjen besluttet at udarbejde DPU’s udviklingsbeskrivelse på alle vuggestuebørn (Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse). Redskabet udfyldes af alle vuggestuepersonaler og på den måde sikres vidensdeling. Redskabet medvirker til at skabe tidligt fokus og mulighed for at tilrettelægge indsatser for barnet/familien. På samme måde arbejdes der kontinuerligt med SprogTrappen i vuggestuen, hvor der også er fokus på vidensdeling og indsatser til gavn for barnet. 
I børnehaven arbejdes på nuværende tidspunkt med sprogvurdering.dk. Til efteråret deltager børnehavemedarbejderne i SprogTrappens basiskursus, og derefter anvendes SprogTrappen som understøttende redskab til læringsmiljøet i hele huset.  

Dagtilbuddet skal være opmærksom på, at evaluering af læreplanen også skal offentliggøres på hjemmesiden. 

Dagtilbuddets bemærkninger til tilsynsrapporten: