Alle børn skal opleve, at de hører til
I Rishøjens Børnehus tror vi på, at alle børn har brug for at opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab.
Men børn er forskellige, og gennem et børneliv kan der være perioder, hvor et barn har brug for noget andet eller mere fra os voksne, for at kunne trives og deltage.
Når et barn har det svært, er vi derfor nysgerrige på både barnet og på de omgivelser, vi har skabt omkring det.
Vi ser ikke barnet som problemet. Vi spørger i stedet, hvad barnet forsøger at fortælle os og hvad vi voksne kan gøre anderledes.
Vi ændrer ikke barnet, så det passer til fællesskabet
For os handler inklusion ikke om, at barnet skal lære at passe ind i de rammer, vi allerede har skabt.
Det handler om, at vi skal kunne ændre rammerne, så barnet får mulighed for at være med.
Derfor arbejder vi bevidst med at tilpasse vores pædagogiske læringsmiljøer.
Det kan eksempelvis betyde, at vi:
- skaber mindre og mere overskuelige børnefællesskaber
- har en voksen tættere på barnet
- tager udgangspunkt i barnets interesser og styrker
- hjælper barnet ind i leg og relationer
- skaber mulighed for ro og pauser
- ændrer en aktivitet eller vores forventninger, når det er nødvendigt.
Børn skal ikke nødvendigvis have det samme for at have lige gode muligheder.
Vi leder efter det, barnet kan
Når et barn har det svært, kan man hurtigt komme til at fokusere på alt det, der ikke fungerer.
Vi forsøger at lede efter det, der fungerer.
Hvad er barnet optaget af?
Hvornår ser vi barnet lykkes?
Hvem har barnet gode relationer til?
Hvad gør barnet glad og nysgerrigt?
Og hvilke situationer giver barnet mulighed for at vise sine styrker?
Når vi tager udgangspunkt i det, barnet allerede kan og er optaget af, kan vi skabe nye veje ind i fællesskabet.
Den voksne skal tæt på
Nogle gange har et barn brug for mere voksenstøtte for at kunne deltage.
Her er vores opgave ikke at stå på sidelinjen og fortælle barnet, hvordan det skal lege.
Vi skal turde gå med ind i legen.
Den voksne kan hjælpe med at skabe kontakt mellem børnene, oversætte intentioner, holde legen i gang eller hjælpe et barn med at få øje på de andre børns perspektiver.
Målet er ikke, at den voksne skal være centrum for legen.
Målet er, at den voksne med tiden kan træde tilbage, fordi børnene har fundet hinanden.
Vi handler, når vi bliver bekymrede
Hvis vi oplever, at et barn ikke trives eller har svært ved at deltage i fællesskabet, ønsker vi at reagere tidligt.
Vi observerer, reflekterer over vores egen praksis og går i dialog med jer som forældre.
Forældrene kender barnet hjemmefra, og vi kender barnet fra dagtilbuddets fællesskaber. Begge perspektiver er vigtige, når vi sammen skal forstå, hvad barnet har brug for.
Når der er behov for det, inddrager vi også relevante fagpersoner, så vi sammen kan skabe den bedst mulige støtte omkring barnet.
Sammenhæng gennem hele Rishøjen
Fordi vi er et mindre hus, har vi gode muligheder for at kende børnene på tværs af vuggestue og børnehave.
Det er en styrke, når barnet skal bevæge sig fra den ene del af huset til den anden.
Vi kan dele vigtig pædagogisk viden, skabe relationer inden overgangen og tilrettelægge overgangen med blik for det enkelte barns behov.
Barnet skal ikke begynde helt forfra, bare fordi det bliver børnehavebarn.
At være inkluderet er mere end at være til stede
Et barn kan godt befinde sig i en gruppe uden egentlig at være en del af den.
Derfor handler inklusion for os ikke kun om, hvor barnet er.
Det handler om, hvordan barnet har det, når det er der.