Vores hverdagsliv er i udgangspunktet aldrig ens, da vi vægter at vores dag skal give mening for børnene.
Dog er vores struktur genkendelig, da vi ved at dette giver ro og trygge rammer for børnene.
Typisk vil en dag se således ud:
Kl. 6:30-7:15 morgenstundens ro er en tid, hvor børnene kan ankomme og føle sig velkomne i et afslappet miljø, Vi tilbyder en varieret morgenmad og pædagogiske aktiviteter såsom puslespil, bøger og tegnemuligheder, der støtter børnenes tidlige interesser og udvikling.
Kl. 7:15 går vi ind på stuerne, hvor børnene kan vælge imellem forskellige pædagogiske aktiviteter, der tilpasses deres interesser og behov. Legeområderne er opdelt i zoner, der tilbyder forskellige legemuligheder og ved bordene tilbydes aktiviteter som perler og spil. De voksne er til stede for at guide og støtte børnene i deres leg og initiativer.
Kl. 8:00-9:00 tilbydes der morgensnack til de børn der har lyst
Kl. 9:00-11:00 er børnene opdelt i mindre fællesskaber med deres primær voksen. Aktiviteterne tilpasses gruppen og det enkelte barns behov og udvikling. Vores vigtigste mål er at skabe en meningsfuld og stimulerende hverdag.
Kl. 11:00 spiser vi frokost i vores gruppe, her fokuserer vi på selvhjulpenhed og det sociale aspekt ved måltidet. Efter frokost hviler de børn, der har behov for det, mens de andre børn har mulighed for at lege på legepladsen eller deltage i pædagogiske aktiviteter.
Kl. 14:00 serveres der eftermiddagsmad.
Kl. 14:00-16:30 kan børnene deltage i forskellige pædagogiske aktiviteter enten på legepladsen eller på stuerne.
Vores daglige rutiner og aktiviteter er designet til at styrke børnenes udvikling og trivsel gennem leg, læring og sociale interaktioner. Vi lægger vægt på et trygt og inkluderende miljø, hvor børnene kan udforske og udvikle sig med glæde og engagement.